I 2025 blev der omsat for 658 millioner kroner i de velgørende organisationers genbrugsbutikker, viser indsamlingsundersøgelsen fra Isobro. Det er næsten lige så meget, som de indsamlende organisationer tjener på indsamlinger – det beløb er på 686 millioner kroner.
Røde Kors er den største genbrugsaktør. Organisationen indsamlede sidste år mere end 9.000 ton tekstil og tøj og omsatte i alt for 325 millioner kroner i de mere end 260 genbrugsbutikker rundt om i hele landet.
”Det er rigtigt, at omsætningen stiger. Men det gør indtjeningen ikke på samme måde. Konkurrencen er blevet hårdere, og det er blevet dyrere at tjene penge på genbrug,” siger Tina Donnerborg, som er chef for genbrug hos Røde Kors.
Isobros medlemsorganisationer med genbrugsbutikkerOrganisationerne bag anbefalingerne er Red Barnet, Blå Kors, Danmission, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Balkan Mission, Dansk Folkehjælp, Kfums soldaterhjem, Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Promissio, Menighedsplejen i Danmark, Mission Afrika, Syvendedags Adventistkirken og Mødrehjælpen.
Det genkender Finn Mester fra Promissio, som har ni genbrugsbutikker, hvor overskuddet går til velgørende og missionerende arbejde i Etiopien og Liberia.
”De stigende forbrugsomkostninger er svære at hamle op med. De tager en god bid af kagen. Og samtidig er det digitale marked for genbrug eksploderet, og der kan vi ikke følge med,” siger han.
Endnu sværere vilkår forude
I løbet af 2027 skal der indføres regler om udvidet producentansvar for tekstiler. Det betyder, at tøjproducenter fremover skal betale for håndteringen af tekstilaffald.
Men de nye regler vækker bekymring hos landets indsamlingsorganisationer. I fælles anbefalinger til ministeren peger 15 indsamlingsorganisationer med genbrugsbutikker på, at de nye systemer for tekstilaffald skal have en form, hvor det understøtter genbrug og ikke udkonkurrerer det.
Organisationerne frygter, at nye indsamlingsordninger vil skabe parallelle systemer, der konkurrerer med de eksisterende genbrugscontainere, men hvor tøjet ender som affald i stedet for genbrug.
”Det kan få stor indflydelse på vores muligheder for at udøve genbrug. Producenterne kan jo have en interesse i, at brugt tøj forsvinder fra markedet som affald, så forbrugerne køber nyt i stedet for at genbruge. Vi skal sikre et system, hvor brugt tøj ikke automatisk bliver affald, men mest muligt kommer til genbrug,” siger Tina Donnerborg fra Røde Kors.
Anbefalingerne til klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) fra organisationerne og Isobro kan læses i deres helhed her.
De har tilsammen 922 frivilligt drevne genbrugsbutikker over hele landet.
Netop frivilligheden er en forudsætning for en anden faktor af afgørende økonomisk betydning: momsfritagelsen.
De indsamlende organisationers genbrugsbutikker er momsfritagede, når overskuddet går til velgørende formål, der kun sælges brugte ting, og der kun er frivilligt personale.
”Hvis vi i perioder er nødt til at ansætte en deltidsansat, så skal vi faktisk betale moms. Måske skulle momsfritagelsen handle om det velgørende formål – og ikke være afhængigt af om der er et par lønnede timer,” lyder opfordringen fra Finn Mester fra Promissio.
Der kan være flere grunde til, at genbrugsbutikkerne kan ønske sig lønnede personaletimer. En af dem handler om det sociale aspekt.
”Genbrugsbutikkerne er et stort fællesskab for de frivillige, og det kan kræve noget at organisere aktiviteter og fællesskab. Andre gange er der butikker, der har svært ved at få frivillige nok, og det kan gøre det svært for os velgørende organisationer at konkurrere med de kommunale tilbud, hvor der er masser af mennesker i aktivering og praktik,” fortæller Finn Mester.
Vil ind på digitalt genbrugsmarked
Genbrugsmarkedet er i høj grad rykket over på digitale platforme som Vinted, Sellpy og Marketplace, og det presser også de fysiske genbrugsbutikker.
Hos Røde Kors vil man gerne have foden indenfor på det digitale genbrugsmarked.
”Der er sket meget på genbrugsmarkedet de seneste tre år, og det digitale er blevet en meget stor spiller. Så det er et kæmpestort udviklingsområde for os, og vi skal finde ud af, hvordan vi kan blive synlige på det marked,” siger Tina Donnerborg.
Røde Kors har etableret en webshop, som vokser støt.
”Men når man sælger genbrug, er der jo ikke to ting, der er ens, og det kræver meget logistik at tage billeder af varerne, lægge ud og ikke mindst forsendelse. Lige nu er meget click and collect, hvor man selv skal hente varen i butikken,” fortæller Tina Donnerborg.
Hos Promissio har man indtil videre afskrevet det digitale marked.
”Vi er jo en lille aktør på genbrugsmarkedet, og der er lang vej, før det er rentabelt, så det har vi ikke ressourcer til at satse på. Det digitale ligger ikke lige for hos os,” siger Finn Mester.
Han understreger også, at fællesskabet og de sociale aktiviteter i og omkring genbrugsbutikkerne er lige så vigtigt som indtjeningen.
Flere nichebutikker på vej
At butikkerne tjener flere formål, nikker Tina Donnerborg også til.
”Røde Kors butikkerne fungerer også som en slags ambassade, der viser lokalsamfundet, at Røde Kors og vores tilbud er til stede,” siger hun.
Trods udfordringerne spår hun, at der vil være flere fysiske genbrugsbutikker om fem år.
”Men det kræver, at vi professionaliserer os. Vi er en branche, der skal være oppe på tæerne det næste par år,” siger Tina Donnerborg.
Røde Kors satser blandt andet på nichebutikker- det kan for eksempel være genbrugsbutikker for byggematerialer og kontormøbler.
”Der er stor udskiftning på kontormøbler og et uforløst genbrugspotentiale. Men der vil stadig være flest butikker med et bredt sortiment,” siger Tina Donnerborg.
Promissio håber også at udvide:
”Genbrugsmarkedet er forholdsvis fyldt, så det er svært at finde den by, hvor der ikke er en genbrugsbutik. Men om nogle år har vi forhåbentlig et par forretninger mere,” siger Finn Mester.
I dag har Promissio ni butikker, den ene deles med Indre Mission genbrug.
Fem af butikkerne fungerer ved selvbetjening eller delvis selvbetjening, og den udvikling vil nok fortsætte.
”Det er for så vidt en nødløsning, for det er ikke så let at skaffe frivillige, og hvis der kun er frivillige nok til at holde åbent i et par dage om ugen, så er selvbetjening en god ide. Det giver også mere fleksible muligheder for de frivillige, fordi de i højere grad kan komme og gå som de vil, og det kan også tiltale nye og yngre typer frivillige, som ikke kan stå i en kasse i dagtimerne, men godt kan komme ned et par timer om aftenen og ordne butikken, efter børnene er puttet,” siger Finn Mester.
Det er dog uden tvivl butikkerne med kassebetjening, der giver det største overskud, oplyser han.
Hos Røde Kors går det overordnet godt med at rekruttere frivillige.
”Folk, der er stoppet på arbejdsmarkedet, er rygraden i de fleste af vores forretninger. Det er vi meget taknemmelige over. Men der er også flere og flere fleksible frivillige, for eksempel dem der lægger ting ud på webshoppen. Det behøver man ikke gøre på et fast tidspunkt,” fortæller Tina Donnerborg.
Forskel på kommunerne
Udover de nationale anbefalinger til ministeren, som skal implementere EU-reglerne om producentansvar, har Finn Mester fra Promissio også en bøn til kommunerne.
Der er nemlig stor forskel på, hvor let kommunerne gør det for de velgørende organisationer at drive genbrugsbutikker.
”Folk afleverer jo de mærkeligste ting i vores tøjcontainere. Jeg har set gamle dæk, og det der var meget værre. Det sorterer vi jo og kører på genbrugspladsen med, men mange steder falder der så en afgift på 450 kroner eller mere, når vi afleverer andre menneskers affald, der er blevet dumpet hos os. Det er dælme træls,” siger han.
Men der er også kommuner, som går langt for at hjælpe genbrugsorganisationerne. Finn Mester fremhæver især Odense Kommune.
”Genbrugspladsen sætter ting til side i en stor hal, hvor de velgørende organisationer så kan komme og hente dem. Hvis vi mangler kaffemaskiner, kan vi køre derud og hente et par stykker. Eller malerier. Det er en stor hjælp, når kommunerne hjælper os på vej på den måde,” siger han.
